Nov 14

60.000 km på 1½ år. Fremtiden?

Posted by Jan Aage Hansen . Filed under Generel | 3 Comments

I dag har jeg kørt 60.000 km i vores Renault Fluence Z.E. Og i dag bliver bilen også 1½ år. Faktisk er jeg stadig rigtig glad for at bruge bilen som pendler bil hver dag med 2 x 78 km på arbejde.

Indtil Better Places konkurs kørte jeg 47.000 km på et år. Jeg har så “kun” kørt 13.000 km det sidste halve år, men der har også været en sommerferie og en periode, hvor bilen stod stille indtil jeg fik en ny lader oppe derhjemme.

Jeg fandt ud af, at jeg kunne klare mig uden Better Places standere i København, da der er en gratis ladeboks i “mit” parkeringshus i København, som jeg har adgang til via mit arbejde ved træk på lønsedlen.

Før kunne jeg lade alt hvad jeg ville med ubegrænset km og batterileje ved Better Place til 2995 kr. per måned. Batterilejen er ikke kommet i gang endnu fra Renaults side, men prisen bliver lav for Fluence Z.E. i Danmark mellem 300 og 935 kr. per måned for hhv. 12.500 og 30.000 km om året. Jeg har fået en ladeboks fra Dansk Elbil Support med timer og med 90,5 øre i elafgiftsrefusion per kWh. Dertil kommer “gratis strøm” om natten fra el-leverandøren Modstrøm. Med en kWh pris der er nede på under 80 øre, så kan jeg køre på arbejde for 15 kr. og komme gratis hjem. Faktisk findes der ikke billigere pendlermuligheder. Min månedspris er dermed nede på 300 kr. i strøm og dertil kommer der batterileje for kr. 935, som egentlig skal regnes til bilen pris og ikke til forbrug. Det er noget billigere end Better Place. Selv hvis jeg skulle betale for strømmen på arbejdet ville det være billigt. Men det er så også slut med batteriskift.

Skal jeg fortsætte på den måde? Jeg ville sige ja, indtil for få dage siden. Der fik jeg at vide, at Renault ikke vil udvikle videre på bilen, men dog servicere den som man skal. Desuden får alle oprindelige Renault Fluence Z.E. ejere et godt tilbud fra Renault. Det betyder, at jeg skifter til elbil 2.0, som bliver en Renault Zoe eller måske den nye BMW i3.

Bilen skal afleveres, og det er lidt vemodigt, selvom jeg godt ved, at jeg ikke tænker mere over det, når jeg sidder i en ny elbil. Datoen er ikke bestemt endnu, men det bliver nok lige inden bilen bliver 19 måneder den 14. december 2013.

Mange af de gode historier kan ses på denne blog fra overvejelserne før købet. Til åbninger af de meget unikke batteriskiftestationer med elbilture i hele landet. Åbningstiderne blev senere udvidet til 24/7, – og så gik Better Place konkurs. Skriverierne gik lidt i stå.

Stemningen har siden været på alle niveauer hos Fluence Z.E. ejerne. Foreningen FDEL blev dannet. Bestyrelsen har taget en masse kampe om at få gang i et nyt selskab efter Better Place. E.ON købte resterne, men desværre ikke batteriskiftestationerne. Så blev focus rettet mod Renault, der købte batterierne. Renault har måtte forhøje deres tilbud flere gange, der begyndte med ikke at være der. Så kom der en nødløsning, og nu et tilbud om at skifte til en ny Zoe eller en anden Renault.

Det fik mig til at overveje alternativer, men det skal stadig være en elbil. Det hele handler egentlig om at køre miljøvenligt. Det kan man ikke i en almindelig bil.

Jan

60.000 km på 1½ år


Facebook Twitter Email

This entry was posted on Thursday, November 14th, 2013 at 21:55 and is filed under Generel. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

3 Responses to “60.000 km på 1½ år. Fremtiden?”

  1. Anders on November 17th, 2013 at 19:14

    Ja jeg er selv en af de berørte fluence ejere og kan nikke med på det hele her. Men med hensyn til næste bil, så har vi i min famile prøvet en Renault Zoe og den er på ingen måde lige så rar at køre i som en Fluence. Den kan heller ikke lades op ret mange steder i dagens danmark.

    Derfor har vi prøvet en Nissan Leaf i vores el-bils familie og her blev jeg MEGET positivt overasket. Den køre stort set som en Fluence. Den kan hurtig lades overalt i landet og man kan forsat lade med sin gamle Better Place ladestander hjemme, med arbonement hos EON.
    Så for os er en Zoe ude. Så mangler vi bare at prøvekøre den nye BMW og se om den kan hurtig lades. Derudover er der stor set kun Tesla, men den er jo ret dyr og har over 5 måneders leveringstid

  2. Michael Milo Schultz on November 20th, 2013 at 14:45

    Det er super positivt at Renault er kommet til fornuft og har smidt et tilbud på bordet som rent faktisk kan bruges til noget. Positivt for jer Fluence-ejere, og positivt for elbiler i Danmark generelt.

    Og så en lille modvægt til dit indslag Anders:
    Renault Zoe kan lades op hjemme på 2 timer (eller 1 time hvis man giver den gas med en 22 kWh lader). Det kan ikke lade sig gør med en Leaf. Netop dette gør Zoe’en meget fleksibel i hverdagen, hvor 98% af ens kørsel foregår. Jeg har udover det hørt rygter om 43 kWh ladere i det offentlige rum, og Clever er ved at plastre Danmark til med 22 kWh ladere. Så lur mig… når 2014 er gået er der betydelig flere ladepunkter som supportere Zoe end Leaf. Jeg er (næsten) frisk på et væddemål. :-)

    Om man så kan lide den ene bil frem for den anden er jo heldigvis også en smag sag.
    :-)

  3. Torben on December 8th, 2013 at 00:04

    Jeg har på et tidspunkt kørt en Renault Fluence og den er super behalig at køre i. Jeg har set på en Zoe og en Leaf, men kan altså godt li den plads der er i Fluence og kigger lige nu på en demo ved Renault…Er det dumt af mig at købe en Fluence?

 
Social links powered by Ecreative Internet Marketing