Dec 10

Elbil i et halvt år og 20.000 km

Posted by Jan Aage Hansen . Filed under Generel | 4 Comments

Den 14. juni 2012 fik vi vores Renault Fluence Z.E. Siden har den kørt mig dagligt 2 x 78 km frem og tilbage fra arbejde, eller har kørt til møder og konferencer i hele landet. Dertil kommer familie og vennebesøg mange steder i landet.
Elbilen har klaret kørselsbehovet bortset fra en tur til et kursus i Vestjylland, fordi batteriskiftestationen i Herning stadig mangler.

Hvordan er det gået?

Udgifterne, udover anskaffelsen og abonnementet til Better Place, er på nogle få hundrede kroner til sprinklervæske og bilvask. Ellers er der slet ikke brugt penge på noget som helst!

Rækkevidden er lidt kortere her om vinteren, men da man jo kan skifte batteri, er rækkevidden ikke et problem. Man skal ikke regne med mere end 100 km på en opladning i hård frost.

 

Den 5. december kørte jeg til Aalborg og retur på samme dag. Det foregik i 3 til 11 graders frost, med vinterdæk og snevejr. Jeg brugte 181 kWh for 735 km, hvilket svarer til 24,6 kWh/100 km. Det er et højt forbrug, men jeg kørte kvikt og skiftede batteri i Nyborg, Kildebjerg, Vejle, Randers og Aalborg Syd. (Sprang kun Skanderborg over).
Tidligere på året brugte jeg kun 156 kWh på den samme tur.

 

Jeg kørte hjem på samme måde. På billedet af navigationssystemet Oscar kan det ses, at der er rigeligt med strøm. Det kan ses på procentangivelserne, som viser hvor meget strøm, der er tilbage når jeg kommer til en batteriskiftestation eller til bestemmelsesstedet. Jeg kører 130 km/t hvor man må det. Det gør jeg også her og bruger 38 kW for at holde hastigheden. Der er 22 % tilbage, når jeg kommer til Randers. På de øvrige batteriskiftestationer kommer jeg ikke under 32 %, så der er rigeligt med strøm. Det er Oscar, der har planlagt ruten hjem. Jeg kan også her på hjemturen springe Skanderborg over, da jeg har 53 % strøm, som er nok til at nå videre til Vejle.

Rækkeviddeangst er der ikke grund til at have. Med så stort et overskud af strøm på en Aalborgtur i vintervejr, kan det blive endnu koldere og med mere sne. Der bliver ikke mangel på strøm.

 

Hvordan med batteriskift? Det går også nemt. Her er dog lidt af min egen erfaring.
Jeg har prøvet, at porten ikke vil gå op. Jeg har min egen teori om, at Brobizz og den lille chip i forruden ikke skal sidde ved siden af hinanden, så går det nemmere.
Jeg har prøvet at skulle køre ud og ind igen efter råd fra Better Place, da jeg var kommet lidt for langt til højre i batteriskiftebanen. Mine dæk gned hårdt op ad siden til høje, hvilket gav modstand.
Jeg har også prøvet at stoppe for tidligt, når der gives rødt lys. Det er bedst at køre langsomt helt frem til en lille stopklods ved forhjulet, når der lyses rødt.

Hvis disse råd følges, så kan der næsten ikke opstå problemer. Ellers er Better Place altid behjælpelige enten med en medarbejder på stedet, eller per telefon, hvor stationen kan fjernbetjenes.

Bilen har fået skiftet en enhed, som konverterer strøm om fra  400 volt til 12 volt batteriet. Det har jeg tidligere skrevet om. Ellers kører den bare.

Vi kører videre og undrer os over, at det er svært for mange at tage springet til en elbil, selvom interessen er enorm alle steder. I februar eller marts skal elbilen til første 30.000 km eftersyn. Det bliver spændende at se hvor billigt det er, når der ikke er olieskift m.m.
Jan

 


Facebook Twitter Email

m4s0n501

This entry was posted on Monday, December 10th, 2012 at 00:18 and is filed under Generel. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

4 Responses to “Elbil i et halvt år og 20.000 km”

  1. Eric on December 11th, 2012 at 03:47

    Hej Jan,

    jeg er rigtig meget ud at rejse på tidspunkt. Lige nu er jeg i Belize, derfor har jeg heller ikke rigtig skrevet noget her på blogen her det sidste stykke tid. Mest fordi jeg jo ikke har kørt i min bil i et godt stykke tid nu :)

    Du skal derfor have mange tak for dine indlæg her på bloggen, og det er jo rigtig fedt at se at man godt kan have en elbil, selvom man kører meget og langt :)

    Rigtig mange hilsner fra troperne,
    eric

  2. Jan Aage Hansen on December 11th, 2012 at 11:45

    Hej Eric

    Her er rigtig dejlig koldt, som de siger på Grønland. Men det klarer elbilen jo heldigvis fint. I dag er det så koldt at salt ikke virker på vejene, så jeg har arrangeret en hjemmearbejdsdag.
    Der er ikke nogen grund til at bruge en masse ekstra tid på glatte veje, selv i en elbil, hvis man kan klare det meste hjemmefra.

    Mens vi hygger os med kulde og elbiler i Danmark, skal du have god arbejdslyst i varmen i det lille land i Mellemamerika :-)

    Jan

  3. Karsten Holm on March 21st, 2013 at 17:37

    Hej
    Hvorfor skiftede du batteri i Kildebjerg ?
    Nyborg – Vejle er da ikke længere end
    Vejle – Randers
    Vh K.Holm

  4. Jan Aage Hansen on March 24th, 2013 at 20:31

    Hej Karsten Holm

    Der er 109 km mellem batteriskiftestationerne Nyborg og Vejle N, mens der er 95 km mellem Vejle N og Randers. Den første tur vil jeg kun anbefale med sommerdæk med lavere rullemodstand end vinterdæk og temperaturer på omkring 10 grader og derover. Det er gjort flere gange i efteråret.
    95 km kan man godt køre ved moderat motorvejshastighed, hvis der ikke er stærk modvind og kulde samtidig.
    På billedet ovenover står der hvor meget beregnet strøm der tilbage ved skiftestationerne.
    Jeg kører mod syd i Nordjylland og som jeg husker at turen er sat sammen:
    22% tilbage ved ankomst Randers
    53% tilbage ved ankomst Skanderborg
    52% tilbage ved ankomst Vejle
    32% tilbage ved ankomst Kildebjerg
    56% tilbage ved Nyborg
    29% tilbage ved hjemkomst

    Da jeg vil bruge under 50% til Skanderborg og igen under 50% videre til Vejle, så vælger jeg at springe Skanderborg over og køre pænt med maks. 110 km/t på strækningen.
    Det samme er ikke muligt på strækningen til Nyborg, da jeg skal bruge 100%-56% = 44% fra Kildebjerg, hvor jeg kun har 32% tilbage.

    Forbrugstallene er noget høje p.g.a. kulden, men som det fremgår, så kan det stadig lade sig gøre at køre landet rundt, da batteriskiftestationerne ligger tæt. Faktisk springer jeg også batteriskiftestation Slagelse over i begge retninger. Den passerer jeg også på vejen til Næstved, Holme-Olstrup. :-)

    Jan

 
Social links powered by Ecreative Internet Marketing